3 kølige fra kassen 6 (Den om Man on Fire)

I dette afsnit af "3 kølige fra kassen" går Dennis i dybden med de to filmatiseringer af "Man on Fire" samt den splinternye Netflix-serie af samme navn.

Transcript

SPEAKER_03 0:29

Film før.

SPEAKER_04 0:31

Tre køet i fra kassen.

SPEAKER_00 0:37

Hej alle sammen. Det er det her. Volkommen til film fæder og velkommen til endnu et afsnit af 3 kølige fra kassen. Det er jo et af de her. Jeg vil lige vil sige femøse, men det er måske lige en tand for selvfølgelig med det er et af det her afsnit, hvor jeg lige måde med mig. Men jeg vil jo som altid forsikrer jeg om, at det her er ikke mig der går. Margen skal nok vende frygteligt tilbage. Men det her hvor jeg får lov til at nørde lidt og gå i dybden. Og måske fortælle jer om, som jeg ikke har set i styk, eller måske aldrig har set. Eller bare nogen i også kan lade begejstre af sammen med mig inden jeg lige går i gang. Så vil jeg jo sige det der, som Martig ellers er så god til at sige, at du lyder til filmfede. Det er jo så nok en film podcast. Vi er umiddelbart at finde på alle podcast tjenester. Vi har ikke fundet en endnu hvor vi ikke dukker op, men hvis det skulle ske og du opgærder, så må du meget gerne kide fra dig. Vi er på de sociale medier, vi er på Instagram, hvor vi hedder Filmfæder Safy. Oget i fædre er af i Filmen Fæder Swiez på Facebook, der hedder vi bare film fædre lige ud. I kan altid skrive, så I kan skrive os over vores messenger. Og så i episodbeskrivelsen af alle vores afsnit. Så er der altid en sætning, hvor der står smiden bsked, den er understreget. Hvis du trykker på den, så skriver du direkte til Oskro, som er vores host. Det er sted, hvor vi oplever vores afsnit og såkaster det derude hvor du lytter til os lige nu. Vi læser alle beskider, vi får, og vi prøver også at svare på alle de beskeder, vi får. Og vi synes simpelthen, det er så hyggeligt at høre fra jer. Så hvis I har ris ønsker enten til det her format 3 kølig fra kasken, eller til en film, I godt tænkte jeg, at vi tog osag, eller en what if vi har blandt en det var Martin, der havde fået ønsket fra en, men nu nævner det lige her, fordi jeg synes, det er skid sjovt. Men en, der har spurgt om vi kunne prøve at recaste, altså lave en what if medador men med udenlandske skuespillere, det synes jeg er ekstremt spændende og evigt morsomt. Så det skal vi selvfølgelig have gjort på et tidspunkt. Så det er vi. Vi synes, det er rigtig spændende, når I giver lyd fra jer. Så gør endelig det. Men i dag så handler tre køle fra klassen om Man on Fire. Man on Fire. Og grunden til, at det lige er det, jeg har valgt. Det er fordi, at der findes jo, som I måske ved, to filmatiseringer af historien om Crazy. Der er Man on Fire fra 1987 med Scott Lend i hovedrålen. Så var der jo Tony Scott udgaven fra 2004 med den fantastiske Densel Washington. Og så har Netflix lige smidt en serie ud af Mand og Far i syv afsnit, som jeg lige er blevet færdig med at se her til aftenen, og så var jeg simpelthen så inspireret af tænkt, det vil os tale lidt om ham her cray. Det vil jeg gøre. Fortælle lidt om de to spillerfilmer, og så ser den her til sidst. Og lidt om, hvorfor jeg føler, at de er værd at tale om, hvorfor de hører til her i tre kølige frakast. Så skal vi ikke bare komme i gang. Karakteren af Greasy er skabt af en britisk forfatter, som hedder Philip Nicholson. Men han skrev under et pseudonym A. Jay Kenned. Og hans karakter Marcus Greasy, var en amerikansk født soldat, som var enten med at være medlem af fremmed legionen, og fungeret så som legesoldat. I filmiseringerne, så er det selvfølgelig lavet en lille smule om. Der er både noget med navnet, og så også noget med hans baggrund. Men man kan sige, at esensen af creasig karakteren går egentlig, at det er en mand med en militær baggrund, og det er en mand, der skal beskytte en pige, som altså, han er lidt ødelagt, han er brugt, han er havet af krigen. Og den her pige viser ham så, at det er okay at leve igen, og viser ham også, at menneskelighed og medmænskelighed er stadig at finde derud. Og så er der nogen, der på den en eller anden måde tager det fra ham. Og så er det jo selvfølgelig hans job, at træde i karakterer som den man of action, han er og uddele noget retfærdighed og noget hæven. Og det med jer, der har lytet til filmfeder, I ved jo, at det der er lige min krop te. Altså man kan godt argumentere for, at sådan en hævenfilm, at de er en lille smule simple men jeg lapper af mig. Jeg synes, det er helt fattid. Der er et eller andet tilfredsstillende ved, når protagonisten former at udøve hæven over skurkne, og det kan være lige fra John Matrix i Kommando, der udraderer en mindre her på en ønet Florida til Christopher Review Superman 2, der smider en bølle hen over en diner disk. Det behøver ikke være stort, for at det er fantastisk, men det er bare enormt til frisk stillende. Men vi starter i 1987 med filmen Man on Fire.

SPEAKER_05 7:22

Jeg fandt så more friends.

SPEAKER_03 9:06

John Traes. Det var him det for the Europe, det var det with der Lies.

SPEAKER_00 9:17

Jeg står vores eventyr i 1987. Og man kan sige, at hvis jeg på tidspunkter hørtang af året 1987, så ved jeg, at det var et temeligt vildt år for film. Så den her film on Fire. Der blev ikke et kæmpe hit. Og det er en af de film, der er gået. Jeg vil ikke gan bare sige en lille smule, men rigtig meget i gemebogen. Og det er lidt ærligt, fordi historien er jo god, det har jo faktisk hørt mig allerede sig, at jeg synes, jeg lavet det jo i mig, men den er faktisk enormt velspillet, den er enormt velkastet, og den er faktisk også ganske velktureret og velkomeret af instruktører og man skirt forførter. Den er instrueret af hvad herder det en fransk instruktør. Og jeg kommer sikkert og slagte hans navn, men jeg giver det et forsøg. Eli joc. Og igen varis hvor nævner. For du kan ikke næve nogen som helst andre film har lavet Jamen, det ved jeg faktisk ikke. Men nu har jeg gjort det. Jeg var lige hans filmografi igen, og det er det her det eneste, jeg kender ham for. Men han har lavet en del. Jeg synes, han har begået en god film her. Og det skal. Jeg tager godt anbefet anbefale dem til nogle af andre. Som gerne. Måske lige. Jeg kan jo godt lide det der med, når man pludseler en gammel film frem. En action film, en filler i det her tilfælde. En action forder, som man måske ikke har set før. Men som har nogle af de der ingrediencer, som man godt kan lide. Og det her kunne måske være et eksempel på en sådan film. Den er ikke lige så action tung som den man her vi skal tale om lige om lidt i strider af tænkt. Men den har da elementer. Det den så til gengæld også har, det er, at den her historie om bodtigarden, og så den her pige, som han skal beskytte som kryber under ham, den er også enormt stærk her. Og det er jo altså det, der for alver også gør noget for os som publikum. Altså netop det her med, at den bliver troværdig. Den her, at vi tror på, at den her mand, som jo egentlig er lidt kynisk, og som er skade, men som så kommer til at lukke den her pige ind, at han er alvorligt investeret i hendes sikkerhed og i at få hende tilbage. Manuskriptet den her film af ud over før nævnte instruktør, også af Sergio Donati. Og hvis I kender det navn, det er jo en italiensk manuskret på færdig, så arbejder han en del sammen med Sergio Leon, så han har blandt været med til at skrice on a Time The West. Og man kan sige, at det gør ham jo til lidt en legende lige gyldig hvad han ellers har lavet. Men det gør også, at den her film, og det kan jo godt være det i mig, der griber efter halmstår her, men den får lidt den her Western feeling. Og det har, men det har også en del at gøre med vores hovedrogen haver Scott Land. Og den måde han gebærter sig på. Han er The Lonetlæ, der kommer ind til byen i det her tilfælde, så foregår den i italien. Og han er en formald mand. Han er også en mand med. Så har det tænkt set af skills, som lige om lige så søgt udtrykker det. Der er bare et kæmpe stræk af korberhald over Scott Land. Og det er selvfølgelig også fordi, at jeg ved også, at Margin jeg. Det er jo helt tøj med Celvarado, og der har han jo en af de helt store rådler. Men ellers Scot Len har man vi talt om tidligere i underskaben søj Silence of the Lambs, hvor han jo spiller Jack Crawford. Og det gør han jo fantastisk. Han er jo virkelig sådan en thatguy skug spiller, det ved jeg godt, at vi siger mange. Men han er tænkt også en af de der datgu, hvor man bliver bare rigtig rigtig glad, når han dukker op. Han har også en af hovedrollerne i Phil Kortmand The Ride. Hvis I aldrig har set den herfæring her. Spiller en ubådskn i The Hunt for Red Oktober. Han er ved at være op i ordene, men så vidt jeg kan se på en filmografi. Så arbejder han bare videre og kunne svenham for det. Den dejligt dejlig mand. Men i den her har han ubetænket hoved, og det klærer ham. Det er fedt, når han får lov til at gøre det her. Og så også at han får lov til at spille lidt med en action held, fordi han har et meget barst udsende. Han ser meget værre ud. Han er en af de her skuespiller ligesom en Tommy Jones, der bare bliver født med aldern. Så han har også et ansigt. Og enik, der gør, at han ligner en, der har oplevet lidt af derd, og det gør han jo netop troværdig som den her sierogant. Som ved at være lidt udbrand. Jeg kan også næve her, at der er et par rigtig rigtig lære byronler i den her film. Som nogle af måske kender fra Hotson Hawk. Fra Leon. Har en fæd bill. Han er faktisk lidt en skurk. Jeg har lige lytet til trailer, så det var faktisk Harmi, at hører der bæd om nogle løse penge. Og så Joe Pesci. Joe Pesci dukker op som Crisis kamerat. Og det er en fed fed rolle til Joe Pish. Det ligner ikke noget andet. Jeg har set ham. Og jeg synes, det er vildt spændende. Og jeg vil egentlig. Jeg vil ikke fortælle for meget om, hvad han laver i filmen. Men der var i hvert fald nogle ting, som hans karakter gør, og der viser noget om, at han har også oplevet lidt, som jeg synes. Det er faktisk bare rigtig godt. Og det tog lidt fuset på mig. Det er ikke en komisk rolle, han spiller her. Og han er ikke over top som fx når han spiller Nikki i Casino. Eller da han spiller Tommy i Godfeld, ikke fordi det han mister lidt. Men det her er mere afdæmmet, men han spiller en karakter, som også har siget som shit, ligesom Scott Gends creasy. Og igen det synes, det er en rigtig fed rolle, og man kan sige endnu grund til at give den her film et kig. Hvis vi skal tale ganske kort om, hvad filmen handler om. Så spiller Sot Land jo som før nævnt, han spiller greasy. Han er en tidligere sjerent. Han er ved at være lidt udbrændt, han er ved at være lidt afdænget. Så har han tager til Italien, hvor han bliver høret som bodyguard. Og det viser så, at han skal være bodyguard for en pige. Og i Italien der det ikke nødvendig sværskost, men det er moderat ofte, at der bliver taget, eller der bliver begået kidnappning. Og det er selvfølgelig det, han skal forsøge at undgå, at piden her bliver kidnappet. Hendes far bliver fra spillet af den fantastiske Jonathan Price. Så det var endnu en til kataloget af lægt og billet skuespillere der med i den her film. Det der så sker, det er jo, at Greas er jo først meget standoisk. Han er ikke interesseret i at få et forhold til den her pige. Hun er bare et objekt, han skal beskytte. Men stille og roligt. Så den er ungdomet, og så det er hendes ko på målet kommer under ham. Og det er så faktisk med at blive venner. Så sker der jo det, der skal ske i sådan en film her, det er, at pludselig så bliver hun forsøgt kidnappet, og det lykkedes jo desværre for skurkne, og Chris i sit forsøg på at forhindre kedna, bliver jo så såret. Og efter hans kidnapning, og der har været noget bøv med løse af pengene, så bliver hun formodet drabt. Og så bliver Chris jo selvfølgelig til en mand her, og han starter så en systematisk og koldblodig jagt på de ansvarlige italienske mafiafolk og kriminelle, der har stået bag den her kidnapning. Jeg skal nok lidt med at afsøre slutningen. Man kan sige, at når jeg fortæller historien her, så lyder det som et action af ekstravagancer, og det er det desværre ikke. Nu ser jeg det sværre. Den her film, den er, som jeg sagde før noget lettere på action af Tony Skots film, og faktisk også Netflix serien, som jeg taler om til sidst i det her afsnit. Den læner sig mere i retning af sådan en hybrid af action drma, filler. Men når der så er action, så synes jeg det rigtig fedt. Igen det virker meget troværligt. Det virker meget taktelt. Altså rigtig eksplosioner, rigtig biler, der støder ind i hinanden. Og så er han bare hårdkogt af pomer til Scot Lens Crisis. Der er ikke. Han har ikke mere så mange runter som den cel har i 2004 udgaven. Og det mener jeg hverken som noget negativt eller noget positivt. Det er bare en konstatering. Så han på træt af creaset anderledes. Så han er ikke sådan den typiske action held. Og igen, det er jo egentlig fedt. Når vi nu skal sidde og snakke om. Og potentielt kan nogle af måske se Manon Fire film, så er det jo fint, at de ikke bare to kide af hinanden. Hvorfor synes jeg så, at den er værd at tale om. Det er selvfølgelig værd at tale om, fordi det den første Manon Færre filmater, bogen var jo udkom jo oprint i 1980, så den er jo så syv år efter bogens udgivelse. Det jeg synes, der gør den ved at tale om, og hvorfor den er føligt, det er, at den har sådan en mere minimalistisk tilgang. Altså netop den er sådan lidt mere filler orienteret. Den virker ikke. Ik ikke nødvendig dokumentarisk. Men det er i hvert fald en smule tætter på at føles som noget, der kan sker i virkeligheden en Tony Skot 2004 udgave. Og igen jeg mener det hver negativ og positiv, fordi jeg elsker elsker, Tony Skøs, mander. Men han er også en meget visuel instruktør på Tony Skot. Og han leger jo helt vild med farver og med tekster og sådan noget. Og det har jo helt sikkert en effekte. Men man kan sige, at det, der så går den her sej og også, hvad jeg snakker om, det er netop, at den går den anden retning. Den trækket noget mere tilbage og ned på jorden, og gør så, at det bliver meget, meget eggt. Det er også kølig, fordi jeg synes jo valdet af Skort Len er enormt inspireret. Og Skod Land er sådan en meget, meget senet fyr. Altså han har altid været i god form, men han har det her set. Han ser ikke nødvendigvis udmarker ud, men der er bare et frem lidt for meget på ham. Han ser også i starten af film. Han ser træt ud af. Du tror på, at det her er en mand, der så smadret både udvendig og indvendig. Man kan også sige, at det der gør den her film lidt unik, det er, at bogen også oprindeligt forgik i Italien. Og den sætning har de så valgt at beholde. Og det næste film, vi skal tale om, det er lidt, men så har det jo så rykke det til Mexiko. Men den første nedslag her i vores Man on Fire trilogi, det er jo så nok Man on Fire fra 1987. Den næste film, vi så skal tale om, der hedder Man on Fire, og den er fra 2004, og I får en trailer her.

SPEAKER_05 22:58

Det var 24 kidnappings i Mexiko City in the last 6 days.

SPEAKER_01 23:10

Have you protected a lot of children before, Mr. Christy?

SPEAKER_05 23:24

People are gonna appreciate that. 16 years of military experience, extensive counter-terrorism work. What happened to your hand?

SPEAKER_04 23:32

It's a birth defect.

SPEAKER_05 23:34

No, it's not.

SPEAKER_04 23:37

No more questions. That's it. Period. You hear me?

SPEAKER_02 23:40

Peter just wants to be friends. I regret that your profession needs to exist.

SPEAKER_04 23:45

So do I monitor.

SPEAKER_05 23:51

Big sad bear.

SPEAKER_04 23:57

Yeah.

SPEAKER_05 25:05

It depends on how good he is, Alex. Chris is on his death.

SPEAKER_00 25:24

Så er tiden jo kommet til, at vi skal tale om Tony Scots. Mandon Ferre fra 2004. Og jeg vil godt bekende koløg allerede nu. Der er en grund til, at jeg har nævnt Mon så ofte i mange af de tidligere afslutning. Det er fandme simpelthen, fordi jeg holder rigtig rigtig meget af den her film. Den rammer mig rigtig dybt. Der er jo en grund til, hvor vi hædder film feder. Og det her er en film, der rammer mig lige i faderhjeret og crisis jagt på retfærdighed i den her film. Det er igen, den rammer lige præcis det, der vi talte om før med tilfredsdæsen ved haventørsten. Og så det her med en far, der vil gøre alt for at redde sin datter. Og man kan sige, at Pita, som piden hedder her i er ikke hans biologiske datter. Men hun har samme status i hans system. Men inden vi lige går ikke i fæset på selve filmen og handling og sådan noget. Så kan vi jo bare lige bruge et øjeblik på vælge ved den fantastiske så. Han er jo også en instruktør med jeg, vi har talt om. Og hans film er noget ganske ganske særligt. Vi har jo blandtaget af både Top Grund. Og The Last Boyskar, som vi jo også synes rigtig rigtig godt om. Man kan jo også næve sådan Truckan fantastisk film. I har også hørt mig tale godt om Revenge med Cavin Kosten. Det er faktisk. Jeg synes, det er et mindre mesterværk, men det er en af hans film, der sådan er en smule Blemte. Revenge fra 1990. Enemy of the State, synes jeg jo er ganske ganske fantastisk. Han har jo altid haft et rigtig, rigtig godt visuelt øje, og han kan jo godt lide det her med at arbejde med lys. Altså tontisk godt lukket. Det er jo fx det her med, at når han belyser. Lokaler, så er det ofte igennem per sætter eller sådan noget. Og så er der sådan fuld smader på dagslyset, så det får sådan en rydlig bød og sådan noget. Og det er han jo ganske ganske pjatet med. Og det var noget, han sådan arbejdet mere og mere med. Og her det er jo så måske der, hvor hans visuelle estetik, den går set stenigt. Man ser det især i sådan en film, som The Fan, han laver i 96 97 sit. Hordan han også begynder at lege med billedet. Og det fortsætter han så med i Enemy of the State. Så her i da vi rammer Man on Fire, der er han så on fire. Og det er både noget med, at jeg der har set film hele ved det, at de her farverne på filmen er skud op på fuld smader, så det bliver sådan en fantasiværden, vi bevæger os i. Og så er også det her med, at når fx Den Seller taler spansk, så er der engelske undertekster på, men de står ikke sådan helt stille, og nogle gange så bliver de blæst op i størrelse, og nogle gange bliver de små. Altså næsten lige som hvis det var en tegneserie. Og det var jo en stil, han så skruet op på fuld smader i sådan film som Domino, men hvor jeg ikke personligt synes, at det virker lige så godt. Det her er min favorit Tony Scott film, og han har lavet rigtig mange gode filmer. Og det er helt færd, hvis det ikke er din favorit, men den her, den har bare hele kombinationen af hans instruktør tæft af en super stærk skuespilpræstation for den selv og fra biråle skuespillerne. Og så bare en historie, der virkelig griber mig. Så det her, det er lige min slags film. Den er skrevet af Brian Hilland. Og Brian Hilegaland var ham, der vandt en oscar for hvad hedder den Elli Confidential James Elroy's roman, som han omdannet til et super stærkt manuskript. Han skrev også Mystic River. Han instruerede jo i hvert fald en del af payback med Mson. Og jeg mener faktisk, at historien er, at samme aften, som han vinder en oscar for LA Confidential, der bliver han fyret fra payback. Og det er jo godt nok stadig af ham, der står som instruktør af den. Men der var i hvert fald nogen uoren stængelser, så han har ikke optaget hele filmen. Han instruerede også en film medger, som hedde The Send i der mener. Så det også. Det lavede også filmen der Nights Tale sammen. Og jeg er ret sikker på, at jeg har hørt eller læst, at Brian Hækland egentlig godt kunne tænke sig at instrueret den her version af Manon Ferre og ikke et ondt ord om Brian Hillands instruktør evner. Altså ikke. Han har ikke instrueret mange film her færd her. Jeg skide godt i pak, men det er sådan set det. Men jeg er glad for, det var det skot, der fik. Men det ændrer ikke på. Han er begået et skidet godt manuskript. Den kæmpe stor hovedrolle. Det er jo selvfølgelig Danzel Washington. Og jeg kan jo ikke sige så nok godt om den mand. Jeg ved jo, han vandt en hovedrolle også forin dag. Og inde har han jo vundet en virle også kører for Are det mark. Jeg elsker, at den her seriøse skuespiller, han også nogle gange er med i noget, der er det lyder så forkert og sige, at det er under hans niveau, men jeg elsker han er med i Virtuality med her Russell Krow. Som er den her futuristiske klon af her. Der forgår i fremtiden, hvor han skal Russell Krow. Der er en af i, der er kommet i en menneske krop, og som består af jeg tror, det er 617 morter sind. Den er så komplet ondtvag og fjåret. Det styder af Bret Lennet, der jo også skæres mand med planket. Hvor det fedt, at den sædde han er med i den. Og det har helt sikkert været et paydjob, men hvor det dejligt. Hvor er det dejligt, han dukker op i en film, som book og live. Jeg synes ikke, den er fantastisk. Men hvor er det fedt, han laver sådan en film. Da jeg også night, der fik jer i julgav et år en VHS med en film med ham og Bob Hoskins. Og den hedder Hard Conviction, hjertlige uvørner. Og den selv er en advokat. Og påskens han spiller en pansker navn Bob Moonie. Alk Moonie, måske. Han havde været mulig. Som erstisk alkoholiseret dårligt spisen pancer, som virkelig har et hur i siden på den sets karakter. Og så vil skædan, at den selv bliver slået hjælp. Og mulig for et hjertan fald, så have han hjertet transplantation, og så får han den self hjerte, og så betyder det, at han kan se den selves spørgelse. Den selv af hervede laver du i den film. Men hvor er det dejligt, du er der. Det er så, jeg kommer ikke til at høre mig anbefale den film. Det er simpelthen ikke særlig god. Og man skulle synes en film med Bob Hoskans og Dan så Washington. Det er sæmpe med to højkaliber. Skupillere. Men det er ikke. Det er ikke deres bedste film. Det ville have været dejligt, hvis de kunne have arbejdet sammen på et eller andet lidt bedre scener i deres karrière. Men det er fred med. Min poingt er egentlig bare, at den sig en fantastisk. Fantastisk skuespiller. Han arbejdet sammen med trodg så godt nogle gange. De har også arbejdet sammen med fjæden i dybet. Fantastisk film, hvis ikke du har set så tid. Og Gene Hackman, de slår Nister. Når de står og sparer var bald. Og så lavede de også Unstopp. Og de lavet remaket af. The Taking of Pler 12 free. Der vil jeg forstå, I se originalen. Jeg var ikke kæmpe fan af Tony Scots regak der. Men jeg er fan af den her. Den har jo også et fantastisk cast ud over den selv. Der Coder Fanning, som jo spiller pene Peter. Er fantastisk. Hun spiller så forbandet godt i den her film. Og man kan godt forstå, at hun smeter hans hjerte. Hun er enormt sød nysgerrig og venlig og deres forhold i den her film. Det er så troværligt. Og det er hun er filmen hjerte. Og han så er filmen motor. Samtidig så ser vi fantastiske skuespillere som Ræson der Gotin, Gian Carlo Gianni, og så selvfølgelig den altid velkommende Christopher Wargan. Det der er rigtig fedt ved den her film, det er, at Kristol Warden har lidt den samme rolle, som Joe Pesci havde i den forlige. Altså at han er hans ven on the inside ham, der sørger for, at han får et job som bodyguard, men det der her, og igen dem af jer, der kender mig, ved jeg lapper det her i mig. Han fungerer også som hans hype man. Jeg har lige lyttet til traileren her for nogle minuter siden, hvor I også hører Christopher Warden sige, det er jo udødel i jord, at hvem som helst kan være en kunstner, og Chris kunstert er død, og han skal til at lave sit masterværk. Det er en trout man moment der ved noget. Men han er så lun i den her. Han spiller virkelig, virkelig godt. Og så skal jeg lige nævne, at Mille Works er jo også med. Det er sådan nærmen Bink and you'll miss it. Camille jo som en sæsk advokat, men igen en fed rolle til. Det er alt dejligt at se Mille Worke. Men hvis vi skal tale lidt om, hvad filmen handler om. Det er jo Crazy. Han er dybt alkoholisk. Han er suicidal. Han har oplevet nogle ting, der gør, at han har simpelthen svært ved at se, hvorfor han skal blive ved med at leve. Han blev så høret gennem Christopher Workens bureau, til at være bodyguard for den her bilmarat, spillet af Mark Anthony for deres datter. De havde egentligen en bodyguard før, men fordi det ride fandt penge, så de nødt til at finde en billiger alternativ. Og det er jo så Crazy. Han har ret billig i drift, fordi han netop bliver alkoholiseret. På trods af, at vi får sådan et. Og igen i Randburg style, så får vi sådan lige at høre om hans tidligere bedrifter. Og man han har 16 års erfaring med antiterrorisme, og hvad det er. Filmen her foregår så i Mexico City. Og han er ikke umiddelbart glad for opgaven selvfølgelig Quiser. Han er meget stand office. Han er meget afvisende over for Pitas tilnærmelse. Vi skal ikke være venner. Du er. Jeg er bodyguard. Du er min klient, og det er det. Men han kan jo ikke. Han kan jo ikke kolde ud for alt. Men der er også en rigtig rigtig stærk scene, hvor han forsøger. Biskyder sig selv, men hvor pistolen ikke går af. Og det bliver også sådan et slags wake-up call til her. De her ham og Chris Walker har sådan et mandra, der hedder at den kule lør aldrig. En cool fortæller al til sandheden, så det var ikke meningen, han skulle dø nu. Øhm Peter, hun bliver jo så forsøgt kidnappet. Han gør alt hvad han kan for at redde hende inden da, så har de opbygget et super stærkt far datter forhold. Og filmen bruger faktisk en time på det her. Og det er også derfor, vi virkelig har investeret i det her forhold. Og det er så ægte. Det rammer i hvert fald den her byder far lige imellemgulv. Da Queasy, så mister hende. Og han bliver dødeligt såret. Jeg går ud fra, at I har set den her film, fordi det er det børge. Men her kommer en. Jeg tror ikke, det øvler ikke jeres fornøjelse af film. Men her kommer så en spoilerwarning, hvis du ikke har set den. Og hvis du lige. Hvis du ikke set filmen, så skib lige frem et par gange. Så du cirka et minut frem, og så kommer jeg ikke til at afsleve for meget. Men for dem af os, der har set den, det synes, det er helt igen fantastisk her. Det er at Chris bliver jo faktisk ikke bare såret under det her knappningsforsøg, hvor det ikke lykkedes ham og redde hende. Han bliver dødeligt såret. Gennem resten af filmen, at han ved at dø, men hans system negter og give op. Vi ser det også senere i film, hvor han fx så bader han i svemingpoolen, og blod det står bare ud af ham. Men han har den her sidste mission, en kulle aldrig vender. Han har den her sidste mission, han skal gennemføre. Han skal finde de ansvarlig, og han skal straf dem. Han skal redde den her pige, hvis hun stadig er livet. Og der er bare et eller andet ved rammer mig virkelig. Jeg synes, det er så skidet hammerne fedt. Den her tanke om helden, der bare ikke kan i op. Der er net at give op. Jeg synes, det er så stærkt. Pita, hun er jo blevet kidnappet. Og han vil selvfølgelig prøve på at finde hende. Hun bliver formet død meget ligesom den første. Og så er det payback time. Og det er både korrupte panser, og det er det meksikanske kartel, der står for tur. I hørte det også i traileren, at alle, der har haft noget med det her at gøre. Al dem der så meget som kigger forkert på mig. Alle dem, der kigger skæv til mig. Jeg slår den el. Han er one tough son of a bitch. Deton Washington. Jeg elsker, at han har de her one line, altså på det punkt er han klassisk action helpomen har også nogle strategier, som er ganske modby. Der er en korrupt politikn, der forstået en bumper op i bagdelen. Der er en korrupt panter, der sidder og forskåret sin finger af, og for så et solen med en cigaret liger. Eller skyld en sådan en liger fra bilen. Det er et cigaret hænger. Hvor jeg leger. På et tidspunkt så skal han stoppe en konvog af biler. Det går man da bare med et raketstyr, en basura ud af vandet bumme. Han er så kompromiløs. Og han er så overlegend. Det er helt fantastisk. Og så igen fordi vi har at gøre med så troværdig en skuespiller som den sæd. Så køber du det bare. Vi lapper det i as, det gør jeg i hvert fald. Så han bliver sådan en hævens engel, og han skal straffe alle dem, der har haft noget med det at gøre. Og det er ubeskrivelligt stærk. Jeg skal nok lidt med at afsla slutningen. Den her film føles mere kompromilløs end 1987 udgaven af Manon Fire. Igen, det er ikke men som kritik af den anden eller en forhærelse af den her, men det er noget af det, der i hvert fald gør, den skiller så ud, og det er noget af det, der gør, at jeg elsker den her film. Jeg kan godt lide Tony Scots stil al det her håndhold kameran over eksponering, altså de her farver, der bare blæser afsted. Underteksterne, der danser hen over skærmen. På det her tidspunkt var det ikke noget, vi har set sådan rigtigt i amerikansk film. Jeg lapper de her repliker i mig, hvor vi får, altså de her Troutman Moments, hvor vi får crazy forhærlig, og hvor når han leverer de her One Liners. Filmen den er til tider enormt grim, enormt grønt. Og voldig mig lidt en actionfilm end en forrig. Men igen det, der får mig til at vende tilbage til den igen og igen og igen, det er netop også det, at den bliver enormt rørende. De her forhold mellem en surrogat far, og så hans ikke biologiske datter, men så i hvert fald følelsesmæssige datter, det synes jeg er helt vildt stærkt. Så hvis du aldrig har set den kæmpe anbefaling her fra, og hvis det er så tid den kæmpe anbefaling her fra, hvor du sådan ikke ord for den kæmpe anbefaling her fra. Det er en af mine favore filme, jeg synes, den er så fedt. Så tag da endelig at sent igen, det skal jeg da være for snart. Den sidste køle fra klanten, er jo så det seneste skud på stammen, det er John Quasy i serien format. Så vi prøver at se, om vi kan finde en trailer for Netflix udgave af Man on Fire.

SPEAKER_02 45:11

Reguling, at jeg morgab.

SPEAKER_04 45:24

Jeg er prøver much a solo actor at this point. How's that working out for you?

SPEAKER_02 45:39

I've lost everything. My family.

SPEAKER_00 47:06

Den sidste manonfare, vi skal tale om nu. Det er jo så som sagten Netflix udgave af den er 2026. Det er selvfølgelig lidt svære at tale om instruktør og sådan noget der. Fordi at jeg hedder det. Der har forskellige instruktør på de forskellige afsnit. Så jeg springer bare direkte til hovedråindhaveren. Og igen hvis jeg siger navnen forkert, så er det ikke med vild. Jeg gør mit øverste. Jeg tror, at navnet udtales Jaja Abdul Martin den anden. Jeg havde set ham i Aquaman, som jeg ikke synes er en særligt god film, hvor han spillet Black Mansa. Hvor han jo var OK. Så dukkede han op i en Michael Bay film, der hedder Ambulance med Jake Gentle Hall, som egentlig har OK, hvor jeg synes, han gjorde god figur. Men det her. Fordi jeg har også set ham dukker op i Jordan Peels os, og jeg var med i Watman TV serien, og han har været med i den fjerde matrixfilmer. Det her. Jeg synes, at han er sindssygt spændende af i den her serie, det er virkelig det bedste, jeg har set ham. Det er en kompliceret karakter, han spiller. Og han spiller røven ud af boksen. Jeg synes, det har virkelig gjort mig blod på tanden i forhold til at dykke mere ned i hans filmografi. Jeg synes, han er et fantastisk valg til rollen som Greasy. Og det der også er fedt. Og det kommer vi ind på lige om lidt. Det er at hans portret af Greasy er ikke man til Den Cells eller Sot Blends. Han gør rollen til sin egen, og det synes jeg fungerer igen helt vildt godt. Det der selvfølgelig er. Jeg har jo lige ved at sige, at det er snydt det af det jo. Den fordel serien kan have. Det er at ved at der er syv afsnit. Så har vi længere tid til at begrave os i karakteren, og vi kan lave en mere kompliceret historie. Det betyder selvfølgelig også, at være mere tålmodig. Ford lige pludselig så skal du så igennem 7 timer, der snarer end de der to timer plusk, som Tony Skot sagde, jeg kan ikke lige huske, den timer 40 eller sådan for 1987 udgaven. Men i den her serie, så spiller Marten, han spiller Chris, han er en tidligere soldat og har også umiddelbart arbejdet sammen med CIA, og vi ser i det første afsnit, hvordan han er teamleder på en mission nede i Mexiko, og hvor missen går galt hele hans hold ender med at dø, og det efterlader ham som et vrav af en mand, han leder af stærkt stærk PTSD. Det er blandt sådan, når han skal sove, så han er simpelthen nødt til at tage en sæg ned overhovedet. Det er meget visuelt, og det er super stærkt. Han er mega forhuglet, han drikker. Og ender faktisk også med at køre sin bil med vilje ind i en Betonpille, hvor han så bliver mødt på spitalet af sin gamle ven og kollega spillet af den fantastiske Bobby Carnabarie. Rayburn hedder han i den her serie. Som siger, hvorfor kommer du ikke med mig til Brasilien og arbejder sammen med. Han har sådan en evig tiltro på Chris Ever, og Chris er igen er så desilloneret, han har ikke lyst til noget, så han vil bare døg. Men Rayburn var overtalt. Og Chris har ikke været der særlig længe før. Jeg vil ikke hørt noget for her. Der sker noget. Der sker noget med Raybørn og Raybørs familie. Som gør, at Greasy er nødt til at træde karakter igen. Som den her træet. Dæbermaskine krismaskine, som vi ved Cris, han er. Ford han er nødt til at beskytte på, som er Raybørns datter. Hun har set noget, hun ikke skulle have set. Hun har undskluppet fra noget, hun ikke skulle have undskå det fra. Og nu skal han jo så have hin i sikkerhed. Og det her komplot, som hun er blandt ind i, som de bliver blandt ind i. Det bliver bare større og større. Og kommer højre og højre op i systemet. Og det er sådan en klassisk spionfølger også, hvor nogle af dem vi tror, er allieret er i virkeligheden ikke er allieret. Og nogle af dem vi tror, vi ikke kan stå på, kan vi godt stå på. Sættingen i Brasilien er mega fed. Vi kommer både i rimandskvarteret. Og så kommer vi også i nogle her farværer, altså de her gætter, altså de her bydle, hvor bus nærmest bare står oven på hinanden. Og det giver filmen, eller og skyld serien et fantastisk visuel flær. En stor del af serien foregår jo så også på portugisisk, og det synes jeg også er fedt, for det skaber noget autentitet. At Alex Brager dukker i en fantastisk fyrle. Hvor hun sådan er hans guide rundt i rig. Hun har egentlig startet som takskør for ham. Men det er så også hans guide rundt til, fordi han er nødt til at få hjælp med nogle af de lokale bander. Fordi han kan ikke helt stå på politiet eller på regeringen. Så det bliver både sådan med et regeringskomplot, organiseret kriminalitet og sådan her kæmpe konspiration. Så det gør, at historien bliver større end det, vi har set i de to forge. Og der kan man jo så sige på godt og ondt, fordi jeg elsker jo personligt, når man også holder en historie forholdsvis og strømlig. Det bliver noget mere modret. Og det er igen, det lyder som om, at det er mindst kritik. Det er det ikke. For det er jo netop det her modder, der gør. Det er lidt svært at forudse, hvad der kommer til at sker. Og det er det gør det spændende. Men det gør det også bare til en anderledes oplevelse. Oggen du skal have lidt mere tålmodighed, men Marinen her, som spiller Crisis, han er serens ultimative anker, og han holder der navn til sædet og ligden til skærmen. Han er rigtig rigtig god som creaser. Og man kan sige, at serien slutter med, at der bliver lagt op til, at vi kan se flere crazy eventyr. Det håber jeg simpelthen, at vi gør. Han virker komplesteret i den her karakter. Og igen gør han actiondelen håndterer han helt vildt godt. Og man kan sige, at hans protret af creis er sårbar, fordi når han kommer i nogle af de her preser situationer, netop fordi han har været ude af spillet så længe. Og fordi han døjer med det her postramatisk stress, så er det simpelthen tidspunkt, hvor han går i stå, og hvor han begynder at hygde og ventiler. Og så kommer der også de her tidspunkter, hvor hans muskelhukommen går i gang. Der en fantastisk scen i afsnit 2, tror jeg det er. Avsnit et eller afsnit 2. Men hvor han er pisserne fuld. Og så er der nogle tyvægten på gaden, der vil have hans bung. Og hvor han så. Jørgen på skyde slå mig hjælper. Men hvor han gamle impulser, det er aktiveret. Og så skærer situationen så senere i afsnet. Og adrenalinen gør så, at han er pæse fuld, men det her alkoholt bliver bare evakueret af hans system. Og så dukker den gamle creasy op. Og så jo længere ser han, jo længere vi kommer ind i afsnitten, jo mere ser vi så den Crisis, som han ligesom er skabt til at være. Han er så vanvittigt spændende et valg som creaser, jeg synes, han er en fantastisk aftager til både Skot Glen og Den sel. Og igen jeg synes, det er så fantastisk, at han har gjort den her rolle til sin egen. For det vil jo selvfølgelig have nemt at sige, at Den Cells program var jo en succes, og det er jo pisset, jeg gør det samme. Men det gør han ikke. Han er dræps så meget en action, help, men han har action elementerne, men er mere en kompliceret karakterer. Jeg synes, det var en rigtig fed oplevelse. Og jeg synes, det er en fedet viderudvikling af karakteren. Crisis. Og igen, ser han har nogle rigtig, rigtig fine action elementer og fler elementer. Og ham her Abdul Martin. Han er bestemt en skuespiller, vi skal holde løn i fremtiden. Jeg tror. Og nogle af i kender måske allerede, men for mig så godt nok af øjne åbner, og jeg synes, han er vildt cool. Hvorfor er den så ved at snakke om? Det er jo igen det her med, at det er en anderledes historie, end vi har vandt til fra de to forår. Den tager sig længere tid. Groft sagt kunne man sige, at historien får tid til at trække vejret. Og vi får virkelig bygget det her vandskab op mellem på piden, og så i afsnit, er sådan fysisk gemer. Og også se, hvordan netop det her med, at han starter med sig om ikke. Jeg kan ikke være noget for nogen. Men den her situation, det kommer i tvinger sig ham til at indtage en slags fader rolle. Og det falder ham så nemre og nemmer i løbet af serien. Og det her med, at han starter ser ikke lyst til at leve. Og der er faktisk en, der har brug for, at du lever for hin. Det synes jeg egentlig er. Igen er en fed federudvikling af karakterer. Og det er jo igen det her med, jo længere tid, vi så også har haft, at de her karakterer kan lære hinanden og kende. Det er også det, der fungerer så godt med Tony Scott's udgave. Det er, at jo mere investeret, vi så også i, når piden kommer i farve. Og det er nødt til at tage færre. Estetisk så er vi et sted mellem Tony Skots 2004-udgaver og så blends 1987 udgave. Det er visuelt af det stadig meget varme farver, fordi det foregår der i Brasilien. Men det er ikke det der, at farven er blæst op. Men det giver sådan. Det har egentlig et meget gråft udsende. Så synes jeg, jeg er fedt udsende, for det virker ikke. Der er jo nogen, der nogle gange synes, at de her Netflix produktioner kan være sådan lidt for pæn. Jeg synes, det er super velgt. Og så kan man sige, at historien her, den virker mere autentisk, mere vægge. Realistisk om man vil. Og igen, jeg synes, de har begået en Netflix Pærler her. Så den tager jeg også godt lægge ud på blokken, og så anbef jeg. Då sagt omkring alle tre film og serie. Det er, at det, der får filmen og serien til at virke, det er jo, at vi køber forholdet mellem Greasy, og piden, han skal beskytte. Og det synes jeg, alle tre filmer lykkes med. Alle tre filmen har fede action sekvenser. Alle tre filmen har en protagonist i Crisy, som er relaterbar, som du holder med, som er en man of action. Og man kan sige, at den her klassiske historie omkring den her hertede krigsmaskine, der skal beskytte det uskyldige barn, er jo, det synes jeg jo bare er god, og det er i hvert fald noget, der drager mig. Og man kan jo, hvis vi skulle prøve at komme med nogle perspektiver på det, så kunne det jo fx være sådan noget, som ved last af os med Jole og Ellie. Det er jo også noget af det, der er dragende ved ind. En af mine yndrings superhelte film, det er jo Logan, hvor igen, at Logan skal beskytte den her pige, som også er offer for eksperimenter. Så dræber maskinen, der skal passe på det her den barlige uskyld. Det fungerer bare i min verden. Anyway, det var tre gange Maner on Fire. Det blev et af de lidt længere afsnitt, det havde jeg faktisk ikke regn, men jeg troede, at jeg vil blive færdig på 25 minutter, men jeg snakker håbenbart som vandfald. Ellers var det bare nogle lange trailers. Men her venner, tak fordi I var med på en lytter. Det er simpelthen så dejligt, at I er ude. I må, som jeg sagde i starten altid kontakte os, hvis der er noget, I har lyst til at snakke om, eller så I gerne vil have vi snakk om. Og indtil vi lige tales ved igen, så må I simpelthen have det noget så fantastisk. Tak fordi I lyttede med. Sag!